Vindere

A+ A A-
Recent blog posts

osderelskerfilmlogo

Pressemeddelelse, 12. december 2016

Os der elsker film møder unge på ulovlige filmsites 

Kampagnen Os der elsker film vil i en kort periode annoncere på ulovlige filmsites for at være i direkte kontakt med dem, som besøger de ulovlige sider. Det handler om at kommunikere nærværende til især de unge, som streamer film og tv-serier ulovligt.

”Streamer du ulovligt? Kender du konsekvenserne?” Det budskab vil danskere i den kommende tid blive mødt med, hvis de besøger et ulovligt filmsite.

Os der elsker film, som en samlet filmbranche står bag sammen med en række andre aktører som RettighedsAlliancen, Egmont, TDC, Blockbuster, Google, Dansk Industri og Dansk Erhverv, tager nemlig helt nye midler i brug for at målrette annoncer til dem, der rent faktisk besøger ulovlige sider. I en begrænset periode indrykker Os der elsker film annoncer på de ulovlige sider, som advarer og oplyser om konsekvenserne ved at streame film og tv-serier ulovligt.

Ulovlig streaming har konsekvenser
”Mange unge ved godt, at det er ulovligt at bruge de ulovlige streamingsites, men de synes ikke, at det er alvorligt ulovligt. Det vil vi gerne fortælle dem direkte på de ulovlige sider. Vi vil oplyse om, at det faktisk har nogle konsekvenser – både for dem selv, der for eksempel risikerer virus og at få stjålet deres personlige oplysninger, og for filmbranchen, der får sværere ved at lave flere gode film, hvis ingen betaler,” siger Maria Fredenslund, der er direktør for RettighedsAlliancen.

Os der elsker film er i forvejen til stede med annoncer, budskaber og kampagnefilm på en lang række lovlige online-sites.

”Det nye er, at vi helt ekstraordinært annoncerer på ulovlige sider – noget som vi normalt tager skarpt afstand fra. Vi har valgt at gøre det i en begrænset periode for at sætte fokus på konsekvenserne af ulovlig streaming og skabe en konstruktiv debat,” siger Klaus Odegaard, der er nordisk marketingdirektør hos Nordisk Film.

Knap en mio. har set kampagnefilm
Os der elsker film har siden 22. november med en række aktiviteter sat fokus på ulovlig streaming. Biografgængere og netbrugere har blandt andet mødt budskabet “Ulovlig streaming har konsekvenser” i en kampagnefilm med Lars Brygmann og Bebiane Kreutzman. Kampagnefilmen har foreløbigt haft mere end 900.000 unikke visninger på forskellige onlineplatforme og har især ramt den unge målgruppe. Langt hovedparten af dem, som har set kampagnefilmen på Facebook, er således unge mellem 13 og 24 år, der ”tagger” hinanden og deler filmen i stor stil.

På kampagnesiden www.osderelskerfilm.dk kan man læse meget mere om de forskellige konsekvenser ved ulovlig streaming samt finde et omfattende undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse til fri afbenyttelse for landets skolelærere.

Hver anden mellem 15-25 år streamer jævnligt ulovligt
Ulovlig streaming og ulovlig download er især udbredt hos de unge. En undersøgelse fra Os der elsker film lavet i samarbejde med analyseinstituttet YouGov viser, at 40 procent af de 15-50-årige mindst en gang om måneden ser film eller tv-serier fra ulovlige sider eller sider, de er i tvivl om er lovlige. Ser man specifikt på aldersgruppen 15-25 år er tallet oppe på 50 procent. Den gode nyhed er, at de samme unge også benytter de lovlige tjenester – 90 procent af de unge streamer lovligt ifølge undersøgelsen, som bygger på i alt 1.506 CAWI-interview med danskere i alderen 15-50 år.

Bag Os der elsker film står: Det Danske Filminstitut, Producentforeningen, Rettighedsalliancen, Foreningen af Danske Videodistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, TDC, Blockbuster, Google, Nordisk Film, Egmont, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Biografer, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører, Dansk Skuespillerforbund, Danske Scenografer og undervisningsforlaget Alinea.

Kampagnen Os der elsker film indeholder blandt andet:
En kampagnefilm med Lars Brygmann og Bebiane Kreutzmann i hovedrollerne. Filmen er instrueret af Asger Leth.
Et kampagnewebsite med informationer om ulovlig streaming og ting, man som internetbruger skal være opmærksom på.
Undervisningsmateriale rettet mod 7.-9. klasse.

Pressemateriale
Kampagnefilmen og fotos kan downloades på www.osderelskerfilm.dk under presse.

Pressekontakt, Have Kommunikation:

Rasmus Navntoft

30 70 70 08

rasmus@have.dk

Christian Møller

26 24 01 28

cmo@have.dk

Karen-Sofie Holm Brunse 

51 51 81 02

karensofie@have.dk

plakat

Ude digitalt 15. august (DVD 18. august) 2016
Filmfakta

Medvirkende: 

Synopsis: Spænd sikkerhedsselen! Hardcore er en af de vildeste oplevelser, som har ramt det store lærred i lang tid! Du husker ingenting. Hovedsagligt fordi du lige er blevet bragt tilbage fra de døde af din kone. Hun fortæller dig, at dit navn er Henry. Fem minutter senere bliver du skudt på, din kone bliver kidnappet og du er nødt til at tage af sted med det samme for at kunne redde hende. Men hvem tog hende? Du finder ud af, at hans navn er Akan; han er en magtfuld krigsherre med en hær af lejesoldater og en plan for at overtage verdensherredømmet. Du er også i en fremmed by, Moskva, og alle ønsker dig død. Alle bortset fra en mystisk fyr kaldet Jimmy. Han er på din side, men du er ikke helt sikker. Hvis du kan overleve dette sindssyge trip og løse mysteriet, kan du finde sandheden om din identitet. Held og lykke Henry. Du får brug for det…

Genre: Action, Sci-Fi

 


 

 

plakat

Ude digitalt 1. august (DVD 4. august) 2016
Filmfakta

Medvirkende:  Christian Bale, Wes Bentley, Cate Blanchett, Natalie Portman, Brian Dennehy, Antonio Banderas, Isabel Lucas, Freida Pinto, Joel Kinnaman

Synopsis: På overfladen handler Terrence Malicks ”Knight of Cups” om Rick (Christian Bale), som bor i Los Angeles, hvor han arbejder som komiker og manuskriptforfatter. Rick lever livet i overhalingsbanen med masser af fester og kvinder, men som altid med Terrence Malicks film, har historien mange lag. Den gamle mester har med “Knight of Cups” lavet endnu et visuelt og følelsesmæssigt storladent værk.

Genre: Drama

 


 

 

Premiere d. 25. august 2016

plakat

koebbillletSF logo-rd-mm



 

Filmfakta
Instruktør: Stephen Frears

Medvirkende: Meryl Streep, Hugh Grant, Simon Helberg, Rebecca Ferguson

Synopsis:Den sande historie om Florence Foster Jenkins, en legendarisk sangerinde fra 1940’ernes New York, der målrettet jagter drømmen om at blive en stor operasanger. I hendes eget hoved lyder hendes stemme smuk og ren. For alle andre er det forfærdeligt – og hylende morsomt! Hendes ægtemand og manager, den meget velhavende St. Clair Bayfield, er fast besluttet på at skærme sin elskede Florence fra sandheden, men da Florence beslutter sig for at synge ved en stor koncert i Carnegie Hall, ved St. Clair, at han står overfor sin største udfordring.

Genre: Komediedrama

 

Spilletid: 110 min
Billedformat: Scope
Lydformat: 5.1
Censur: Tilladt for alle
Oversætter: SDI
 

plakat

Ude digitalt 18. juli (DVD 21. juli) 2016
Filmfakta

Medvirkende: Tilda Swinton, Ralph Fiennes, Matthias Schoenaerts, Dakota Johnson, Aurore Clement, Elena Bucci, Corrado Guzzanti

Synopsis: Rocklegenden Marianne Lane er taget på ferie med sin partner Paul til den idylliske vulkanø Pantelleria for at komme sig efter en operation. Den provokerende musikproducer Harry Hawkes, der også er Mariannes gamle flamme, dukker pludselig op med sin datter Penelope. Han afbryder Mariannes rolige ferie og tvinger fortidens minder om rock’n’roll-livet frem. ”A Bigger Splash” er et sensuelt portræt af begær, jalousi og rock’n’roll under Middelhavets sol.

Genre: Drama

 


 

 

Premiere d. 28. juli 2016

plakat

koebbillletSF logo-rd-mm



 

Filmfakta
Instruktør: Jon Lucas og Scott Moore

Medvirkende: Mila Kunis, Kristen Bell, Christina Appelgate, Jada Pinkett-Smith, Kathryn Hahn

Synopsis:Som de fleste moderne mødre tager Amy sig mere af børnene end sig selv. Hendes liv er perfekt: et lykkeligt ægteskab, velbegavede børn, et smukt hjem og 365 gode hårdage om året. Hun bager til skolens kagesalg og er med i samtlige bestyrelser på skolen, alt imens hun holder sin egen karriere hen. Selvfølgelig får hun det hele til at se nemt ud, men under overfladen er Amy ved at nå bristepunktet – stresset, overengageret og fuldstændig udmattet! Dødtræt af det hele slår Amy sig sammen med to andre mødre, som også er kørt træt i forpligtelserne, og nu kræver de drukture, frihed og selvforkælelse. Uheldigvis kommer trekløveret på tværs af den altid korrekte Gwendolyn og hendes evigt dedikerede klike af speltmødre!

Genre: Komedie

 

Spilletid: 100 min
Billedformat: Afventer
Lydformat: Afventer
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Oversætter: SDI
 

Premiere d. 7. juli 2016

plakat

koebbillletSF logo-rd-mm



 

Filmfakta
Instruktør: Dagur Kári

Medvirkende: Gunnar Jónsson, Ilmur Kristjánsdóttir, Sigurjón Kjartansson, Franziska Una Dagsdóttir, Margrét Helga Jóhannsdóttir, Arnar Jónsson m.fl

Synopsis:En skøn lille perle med et stort hjerte! "Virgin Mountain" er historien om den midaldrende mand Fúsi, der endnu ikke har fundet modet til at slå sine vinger ud, flyve fra reden og træde ind i de voksnes verden. Han bevæger sig som i søvne gennem hverdagen, hvor rutinen holder ham oven vande. Han er genert, kejtet og har aldrig lært at begå sig med andre. Hans familie tvinger ham til at gå til dans og her møder han en anderledes, jævnaldrende kvinde og en 8-årig pige, der uventet vender op og ned på hans liv. Pludselig får han modet til at folde sine vinger ud og se, hvor vinden fører ham hen. "Virgin Mountain" vandt Politikens Publikumspris ved dette års CPH PIX for sin ømme og charmerende skildring af den ensomme kæmpe med en lille horisont og et stort hjerte. Instruktør Dagur Kári har tidligere stået bag den prisvindende og kritikerroste "Voksne mennesker".

Genre: islandsk drama

 

Spilletid: 96 min
Billedformat: Scope
Lydformat: 5.1
Censur: Tilladt fra 11 år
Oversætter: SDI
 

Premiere d. 16. juni 2016

plakat

koebbillletSF logo-rd-mm



 

Filmfakta
Instruktør: Oliver Hirschbiegel

Medvirkende: Christian Friedel, Katharina Schüttler, Burghart Klaußner, Johan von Bülow, David Zimmerschied

Synopsis:En tysk snedker var i 1939 tæt på at ændre verdenshistorien. Filmen “Urmageren” handler om frihedskæmperen Georg Elser, der før 2. Verdenskrig forsøgte at slå Hitler ihjel. Han så det farlige i Hitler før de fleste og måtte gøre noget ved det, så han konstruerede en bombe, der skulle sprænge Hitler i luften under en tale i München. Hvis bare han havde haft 13 minutter mere… “Urmageren” er instrueret af Oliver Hirschbiegel - manden bag “Der Untergang”.

Genre: Tysk krigsdrama

 

Spilletid: 114 min
Billedformat: Scoop
Lydformat: 5.1
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Oversætter: SDI
 

plakat

Ude digitalt 6. juni (DVD 9. juni) 2016
Filmfakta

Medvirkende: Michael B. Jordan , Sylvester Stallone, Graham McTavish, Tessa Thompson, Phylicia Rashad, Anthony Bellew.

Synopsis: Adonis Johnson nåede aldrig at møde sin berømte far, Apollo Creed. Apollo var verdensmester indenfor sværvægtsboksning, men døde før Adonis blev født. Alligevel hersker der ingen tvivl om, at boksning er i Adonis’ blod. Derfor beslutter han sig for at tage til Philadelphia, stedet hvor Apollo Creeds legendariske kamp i sin tid fandt sted mod Rocky Balboa. Her vælger Adonis at opsøge Rocky (Stallone) i håbet om at overtale ham til at blive hans træner. Rocky er dog fast besluttet på, at han er færdig med boksning for altid og afviser Adonis’ ønske. Men Adonis’ store styrke og vedholdenhed minder Rocky om hans tidligere ven, Apollo, og han indvilliger derfor alligevel i at træne den unge bokser. Dette alt imens Rocky selv kæmper mod en modstander, der er mere dødelig end det han kæmpede mod i ringen. Med Rocky i sit hjørne varer det ikke lang tid før, Adonis får chancen for at kæmpe for titlen… men kan han nå at samle den kraft og vilje, som der skal til og samtidig have hjertet med, når han går ind i ringen?

Genre: Dansk dramakomedie

Køb filmen på DVD her:

Gucca_koebfilmendvdoo_koebfilmencdon_koebfilmenimusic_koebfilmen

Køb eller lej filmen digitalt her:

blockbuster_koebfilmen


 

 

Premiere d. 2. juni 2016

plakat

koebbillletSF logo-rd-mm



 

Filmfakta
Instruktør: Ben Stassen, Vincent Kesteloot

Danske stemmer: Robinson Crusoe (Thomas Mygind), Mak / Tirsdag (Peter Frödin), Maj (Hilda Heick), Mads (Keld Heick), Long John Silver (Peter Zhelder), Aynsley (Lasse Rimmer), Kiki (Thea Iven Ulstrup), Carmello (Torbjørn Hummel), Rosa (Annette Heick), Skramle (Niels Weyde), Epi (Trine Glud), Pango (Laus Høybye), Rufu (Lauritz Emil Christiansen), Victor (Pelle Højer)

Synopsis:På en lille eksotisk ø bor Tirsdag med sine finurlige venner i paradis. På trods af det, drømmer Tirsdag om at komme ud og opleve resten af verdenen. Efter et voldsomt stormvejr vågner Tirsdag og hans venner op til et nyt væsen på stranden: Robinson Crusoe. Tirsdag ser straks Robinson Crusoe som sin vej ud i verdenen, og snart ser Robinson Crusoe også at dyrene er hans eneste mulighed for at overleve på øen. Robinson Crusoe og hans nye dyrevenner falder snart ind i en fin harmoni med hinanden indtil en dag, hvor freden bliver brudt af to onde katte, som prøver at overtage øen…

Genre: Animation

 

Spilletid: 91 min
Billedformat: Scope
Lydformat: 5.1
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Oversætter: SDI
 

Premiere d. 2. juni 2016

plakat

koebbillletSF logo-rd-mm



 

Filmfakta
Instruktør: Susana White

Medvirkende: Emilia Clarke, Sam Claflin

Synopsis:Nogle gange finder man kærligheden, hvor - og når - man mindst venter det og nogle gange tager den én til steder, man aldrig havde troet, man ville finde… 26-årige Louisa “Lou” Clark bor i en pittoresk landsby i et landligt område af England. Hendes liv er blottet for kurs eller plan og den lettere excentriske, kreative kvinde glider fra det ene ligegyldige job til det næste, for at hjælpe familien med at få økonomien til at hænge sammen. Hendes normalt glade og positive attitude bliver dog alvorligt udfordret da hun kaster sig ud i sit seneste karriereskift, hvor hun skal pleje og passe den velhavende unge bankmand, Will Traynor. Han har nogle år tidligere mistet førligheden, efter en dramatisk ulykke, som på et splitsekund ændrede hans liv for altid, og er nu tvunget til et liv i rullestol. Will har mistet alt eventyrlyst og livsglæde og er nu forandret til en kynisk og sortseende mand uden mål eller fremtid. Lige til den dag, hvor Lou dukker op i hans liv og beslutter sig for at vise ham, at livet trods alt er værd at leve. Sammen kaster de sig ud i en række eventyrlige begivenheder, hvor både Lou og Will oplever mere end de havde drømt om og til deres overraskelse finder, at deres liv – og hjerter – byder på så meget mere, end de i deres vildeste fantasi havde forestillet sig….

Genre: Drama

 

Spilletid: 110 min
Billedformat: Afventer
Lydformat: Afventer
Censur: Tilladt for alle
Oversætter: SDI
 

Pressemeddelelse:

Fredag den 6. maj 2016

Filmdistributionsselskabet SF Film A/S
skifter navn til SF Studios

 SF Film A/S, som er en del af den nordiske major Svensk Filmindustri med hovedkontor i Stockholm, skifter navn til SF Studios. SF Films produktionsselskab SF Film Production skifter samtidigt navn til SF Studios Production.  

SF Film – Svensk Filmindustri – har været synonymt med svensk film, siden det blev grundlagt i december 1919 som et af verdens ældste filmselskaber. SF Film har siden startet lokale distributionskontorer op i Danmark, Norge og Finland, som distribuerer både lokale og udenlandske titler på det nordiske marked.

SF Film A/S blev grundlagt i 1999 og hører i dag til blandt Danmarks største filmdistributionsselskaber med distribution af både biograftitler samt fysisk og digital distribution. SF Film A/S etablerede i 2005 egen filmproduktion – et produktionsselskab, der i 2008 ændrede navn til SF Film Production og har markeret sig som en stærk spiller indenfor dansk film– og tv produktion med bl.a. Bille Augusts ”Marie Krøyer” og ”Stille hjerte” samt seriesucceserne ”Norskov”, ”Badehotellet” og ”Rita”.

SF Film blev i 2012 en del af Bonnier Growth Media, som er en underafdeling af Bonnier Gruppen, og der har de seneste år været stort fokus på at tilpasse forretningen til et marked under hastig udvikling både med hensyn til de nye digitale platforme og mulighederne udenfor Norden. SF Film har således bl.a. lanceret VOD tjenesten SF Kids, som henvender sig til familier med børn.

”Beslutningen om at skifte navn er en vigtig brik i hele omstruktureringen af SF Film. Svensk Filmindustri er nærmest umuligt at udtale udenfor Norden, og i USA samt resten af Europa bliver vi bare omtalt som “Svensk”. Men vi er jo meget mere. Vi er et Nordisk kontor med afdelinger i Danmark, Norge og Finland. SF Studios er et navn, som bedre afspejler, hvem vi er og samtidig er det et vigtigt skridt i vores strategi om også at blive en vigtig spiller på markeder udenfor Norden”, siger Jonas Fors, CEO i SF Studios.

SF Studios har en række produktioner under udvikling både i Norden og internationalt. I Sverige er forberedelserne startet på genindspilningen af “Udvandrerne”, som bliver instrueret af Daniel Espinosa, og så har SF Studios netop fået rettighederne til det originale manuskript ”Horizon Line”, som er skrevet af Josh Campbell og Matt Stuecken, og skal instrueres af Babak Najafi.  I Danmark har SF Studios Production snart premiere på Nicolo Donatos “Fuglene over sundet” og science fiction thrilleren “QEDA” (Tidl. “Fang Rung”). Samtidigt har SF Studios sikret sig distributionsrettighederne til den internationale thriller “Backstabbing for beginners”, som Per Fly netop har afsluttet optagelserne af.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Pressechef SF Studios, Camilla Baggesen, mobil 2074 0650 

plakat

Ude digitalt 20. juni (DVD 23. juni) 2016
Filmfakta

Medvirkende: Paprika Steen, Nicolas Bro, Oscar Dietz, Samuel Ting Graf, Amalie Kruse Jensen, Cecilie Alstrup Tarp og Astrid Juncher-Benzon

Synopsis: Pelle nyder livet i fulde drag. Han er endelig blevet kæreste med Ida, og Antboy har besejret alle superskurke i byen. Pelle overvejer at lægge myredragten på hylden og tage på efterskole med Ida, men sommerferien tager en uventet drejning, da en ny og mystisk superhelt melder sig på banen og stjæler spotlyset fra Myredrengen. Og som om det ikke er slemt nok bliver Antboys ærkefjende, Loppen, pludselig sat på fri fod! Pelle opsøger sin trofaste sidekick Wilhelm, men tegneserienørden er vred over, at Pelle vil forlade Middellund op livet som superhelt, og nægter at hjælpe ham. Pelle aner ikke sine levende råd. Især ikke da en ny og skræmmende superskurk gør sin entré, Antboy får dog hjælp fra en uventet kant, idet hans største og farligste kamp skal til at begynde.

Genre: Superheltefilm / Familiefilm

Køb filmen på DVD her:

Gucca_koebfilmendvdoo_koebfilmencdon_koebfilmenimusic_koebfilmen

Køb eller lej filmen digitalt her:

blockbuster_koebfilmen blockbuster_koebfilmen


 

 

plakat

Ude digitalt 30. maj (DVD 2. juni) 2016
Filmfakta

Medvirkende: Jakob Oftebro, Martin Buch, David Dencik, Natalie Madueño, Kenneth M. Christensen, Björn Kjellman, Martin Greis m.fl.

Synopsis: Året er 1720. Den Store Nordiske Krig er ovre, og viceadmiral Tordenskjold aner pludselig ikke, hvad han skal med sit liv. Hans kammertjener Kold mener, at han skal slå sig ned og foreslår, at de tager til Hannover for at bejle til den stenrige frøken Norris. De tager af sted, men Tordenskjold har store problemer med at finde sit fokus. Han fester og flirter sig gennem landet og sætter grå hår i hovedet på sin ellers trofaste kammertjener. Kvinderne dåner ved synet af tidens største stjerne, men med kvinderne følger fjenderne, og langsomt trækker mørke skyer op.

Genre: Dansk dramakomedie

Køb filmen på DVD her:

Gucca_koebfilmendvdoo_koebfilmencdon_koebfilmenimusic_koebfilmen

Køb eller lej filmen digitalt her:

 

 blockbuster_koebfilmen


 

 

plakat

Ude digitalt 2. maj 2016
Filmfakta

Medvirkende: Benjamin Engell, Marie Hammer Boda, Mille Dinesen, Troels Lyby m.fl.

Synopsis: I det idylliske Sorgenfri bliver en familie på fire afskåret fra omverdenen, da en dødelig virus hærger byen. Myndighederne prøver at få kontrol over situationen, men snart bliver beboerne sat i karantæne, og panikken breder sig. Isoleret fra resten af verden sætter sønnen Gustav sig for at undersøge sagen nærmere og opdager til sin gru, at de syge bliver holdt indespærret og slået ihjel af militæret. Pludselig forsvinder militæret fra Sorgenfri, og de syge rykker ind i gaderne på jagt efter mennesker.

Genre: Gyser

Køb eller lej filmen digitalt her:

blockbuster_koebfilmen


 

 

Premiere d. 12. maj 2016

plakat

koebbillletSF logo-rd-mm



 

Filmfakta
Instruktør: Susana White

Medvirkende: Ewan McGregor, Stellan Skarsgård, Naomie Harris, Damian Lewis, Jeremy Northam

Synopsis:På en ferie til Marrakech møder det almindelige, britiske par Perry og Gail (Ewan McGregor og Naomie Harris) den karismatiske russer Dima (Stellan Skarsgård), som beder om hjælp til at viderebringe hemmelige informationer til den britiske efterretningstjeneste. Parret indblandes i et farligt spil med international spionage og beskidt politik, der fører dem rundt i Europa og i armene på en kynisk MI6-agent (Damian Lewis). “Our Kind of Traitor” er baseret på en roman af John le Carré, manden bag “Dame, Konge, Es, Spion”.

Genre: Thriller

 

Spilletid: 108 min
Billedformat: Scope
Lydformat: 5.1
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Oversætter: SDI
 

Premiere d. 4. maj 2016

plakat

koebbillletSF logo-rd-mm



 

Filmfakta
Instruktør: Garry Marshall

Medvirkende: Julia Roberts, Jennifer Aniston, Kate Hudson, Jason Sudeikis, Britt Robertson, Sarah Chalke, Margot Martindale, Aasif Mandvi

Synopsis:Fra skaberne af ”Pretty Woman”, ”Valentines Day” og ”New Years Eve” kommer nu endnu en stjernespækket romantisk perle. Torsdag den 5. maj får den romantiske komedie ”Mother’s Day” nemlig premiere i biograferne. Vi følger tre mødre og ”Mr. Mom”, der hver har deres historie. Sandy (Jennifer Aniston) er single mor og stadig lidt lun på sin eksmand. ”Mr. Mom”/Bradley (Jason Sudeikis) har for nylig mistet sin kone og prøver at finde sig til rette med rollen som både far og mor. Jesse (Kate Hudson) har ikke talt med sin mor i flere år, men da Mors Dag nærmer sig, begynder hun at ønske, hun havde mere kontakt med sine forældre, mens Julia Roberts spiller tv-værten Miranda, som gav sit barn væk som ung og aldrig har set hende siden. Det på trods af, at hun har et brændende ønske om at møde hende. Et stjernespækket ”must see” her til foråret og ikke mindst til Mors Dag søndag den 8. maj.

Genre: Romantisk komedie

 

Spilletid: Afventer
Billedformat: Flat
Lydformat: 5.1
Censur: Afventer
Oversætter: SDI
 

Pressemeddelelse

Onsdag den 22. april 2015

Mikkel Munch-Fals optager ny spillefilm

med Martin Buch, Mille Dinesen og Rasmus Botoft

Meta Film er netop startet optagelser på Ærø på komedien SWINGER, der bliver instrueret af Mikkel Munch-Fals. SWINGER har - udover Martin Buch, Mille Dinesen og Rasmus Botoft - også Birthe Neumann og Lisbeth Wulff på rollelisten. SWINGER forventes at få dansk biografpremiere i januar 2016.

Optagelserne til den kulsorte romantiske komedie SWINGER er netop startet, og det er instruktør Mikkel Munch-Fals’ første spillefilm siden 2010, hvor han stod bag den prisbelønnede ”Smukke mennesker”, som han både skrev og instruerede. Inden sin spillefilmsdebut var Mikkel Munch-Fals vært på DR, hvor han blandt andet søsatte filmmagasinet ”Premiere”.

SWINGER er en romantisk, kulsort komedie i bedste Woody Allen stil om Adam (Martin Buch), der befinder sig midt i det forkælede, lette liv, han ønskede sig. Han har en dejlig kone (Mille Dinesen), en selvstændig søn, et godt job og gode venner, men alligevel er det ikke rigtig godt nok. Naboens græs er bare grønnere og lykken altid et andet sted. Selv de swinger-weekendture, som hans kone og han gennem årene er taget på for at give det hele et ekstra lille pift, er blevet en kedelig og triviel gentagelse. Men en weekend sker der det, at Adam gør det mest ’ulovlige’, man kan gøre i en swingerklub; han forelsker sig…

SWINGER er en ensemblefilm og foran kameraet ses blandt andre Martin Buch, (”Bankerot”, ”Badehotellet”), Mille Dinesen (”Rita”, ”Borgen”), Rasmus Botoft (”Arvingerne”, ”Lykke”), Birthe Neumann (”Mænd & Høns”, ”Badehotellet”), Lisbeth Wulff (”Borgen”, ”Mord uden Grænser”), Natalie Madueño (”Råzone”) og Therese Damsgaard. I mindre roller ses Lærke Winther, Maibritt Saerens, Uffe Rørbæk, Sara Hjort og Troels Malling.

Ærø danner ramme om filmens centrale locations med bl.a. Badehotellet i Ærøskøbing og øens legendariske strandhuse ved Marstal.

SWINGER produceres for Meta Film ved CEO og producer Meta Louise Foldager (”Kongekabale”, ”Nordkraft”, ”Antichrist”, ”Melancholia og ”En Kongelig Affære”), Emilie Lebech Kaae og Stine Meldgaard (”Smukke Mennesker”, ”Præsidenten”) og er blevet til med finansiering fra TV2, FilmFyn og Creative Europe. SWINGER distribueres i Danmark og Skandinavien af SF Film A/S.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

SF Film A/S, Pressechef Camilla Baggesen, mobil 2074 0650.